Sommerkursus - uge 28

Dato: 8. - 12. juli 2024
Tid: 10.00 – 16.00
Underviser: Vivi Amelung

Mal dig glad i sommerferien

Vi glæder os vildt meget til at tilbringe en uge af sommerferien sammen med dig, hvor du vil blive en del af et positivt og inspirerende fællesskab. 

Det bliver en uge med ren luksus. Et lille malehold på max 8 deltagere, hvor der er mere tid til individuel sparring og hyggeligt samvær. 

Temaet for i år er Abstrakte portrætter hvor vi skaber nogle skønne, unikke malerier med et mix af akrylmaling, pastel, grafit, kul og tush. Du vælger selv om portrættet skal være af menneske eller dyr. 

Du behøver ikke de store tegnefærdigheder, da vi både benytter projektor og transfer til at få de vigtigste linjer og proportioner på plads. Har du lyst til at få et lidt mere råt udtryk i maleriet, kan du benytte strukturmedier som eksempelvis gels el. paste.

Udover den "bundne" opgave er du velkommen til at medbringe ekstra lærred eller igangværende malerier, du kan arbejde på sideløbende med portrættet.

Alle kan være med uanset erfaring. Du vil få individuel vejledning under hele forløbet kombineret med demonstrationer og øvelser, der hjælper dig videre.

Det blir' en fed uge, hvor vi udforsker nye teknikker og bliver mere modige. Hyggeligt samvær, kreativ udvikling, læring, lækker mad og tid til DIG. 

Materialer

Kurset er inkl. frit forbrug af akrylmaling i en god studiekvalitet.

Medbring selv øvrige materialer iht. materialeliste, der fremsendes på mail umiddelbart efter tilmelding. 

Forplejning

Vi serverer lækker frokost, kaffe/the, frugt og sødt. Fredag afholder vi fernisering og byder på vin og snacks.

Priser

Alt dette får du for kun 4.500 kr. 
Ønsker at opdele betalingen i 4 rater, kan du gøre det. Den totale pris for kurset bliver 4.800 kr. ved rate-betaling.

Sommerkurset er for dig, der

  • ønsker at udtrykke dig mere frit og intuitivt
  • gerne vil lære mere og få nye færdigheder
  • trænger til kærlig støtte og opbakning
  • har brug for en uge med ny energi og glæde
  • ønsker at være en del af et inspirerende og kreativt fællesskab
  • elsker farver og gode energier
  • har mod på at prøve noget nyt
  • ønsker faglig, velkvalificeret undervisning
  • har lyst til at følge et oplæg og gøre maleriet til dit eget
  • er gået lidt i stå og har brug for et skub til at komme videre

Billeder fra tidligere sommerkurser

Intuitivt 

Den skabende proces

Saft og farvekraft

Fra gorilla til orangutang

Fernisering

Vi fejrer en uge med maleglæde og samvær

Fordybelse

Når man bliver ét med maleriet

Wild thing

Ekspressivt og knald på farverne

Udfordringer undervejs

Dem overvinder vi sammen

Figurer og former

Tætte relationer

Nye spændende udtryk

Når vi lukker op for kreativiteten

Lækker mad

Kokken tænder op i grillen